De fleste ved allerede, at linkbuilding er en af de mest effektive måder at lave SEO på. Specielt hvis der allerede er godt, unikt indhold på din hjemmeside, og hvis du har styr på, hvad der kaldes for on-page SEO. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan man gør, og om det kan betale sig at købe links.
Er linkbuilding nødvendigt?
Mange siger, at hvis man bare har indhold af høj kvalitet, så vil andre folk på et tidspunkt linke til det. Dette vil medføre, at du får bedre placeringer på Google. Det lyder sikkert som noget, du har hørt før. Problemet med denne tilgang er dog bare, at Google ikke på magisk vis placerer indhold af høj kvalitet på første side, så folk rent faktisk kan finde det og linke til det.
Lad os introducere løsningen: Linkbuilding.
Linkbuilding går ud på, at du aktivt skaffer links (eller bygger dem som ordet antyder) til din hjemmeside. Dette kan fungere på forskellige måder, hvor én af dem er at købe links direkte fra andre hjemmesider. Svaret er derfor: Linkbuilding er i mange tilfælde nødvendigt, og det har mange gange vist sig at være meget effektivt.
Købte links
Køb links og få en bedre placering på Google, eller hvad? Det korte svar er ja, men det lidt længere svar er ikke så simpelt.
For at dine købte links skal have en positiv effekt på din hjemmeside, så skal disse opfylde en række kriterier. Disse kriterier kommer ikke officielt fra Google, men mange eksperter gætter på, at det er disse kriterier, der gør sig gældende. Derudover har mange eksperimenteret med nedenstående kriterier, og resultaterne har været meget gode.
Hvis du vælger at købe links, så bør du købe denne slags links:
- Linket kommer fra et dansk domæne
- Linket kommer fra et relevant domæne
- Der er skrevet en unik artikel
- Den unikke artikel er relevant for hjemmesiden, den er publiceret på samt din egen side
Kan du få et link fra en hjemmeside, der opfylder alle ovenstående krav, så er der sandsynlighed for, at der er tale om et godt link. Vælger du derimod at købe billige links på udenlandske hjemmesider, hvor du kan få dem ekstremt billigt, så er det en anden sag.
Udenlandske hjemmesider specialiserer sig som udgangspunkt ikke i danske kunder, hvorfor de ikke har så mange danske domæner tilgængelige – hvis de overhovedet har nogen. Det er derfor en god idé at tage fat i en dansk virksomhed, der kan hjælpe dig med linkbuilding. Du kan selvfølgelig også vælge at gøre det selv. Det er langt billigere, men husk at du selv skal skrive alle dine artikler. Alternativet er selvfølgelig at hyre en anden til at klare den del af opgaven.